Kontaktoplysninger

Administration og Tegnestue
Over Hadstenvej 78
8370 Hadsten

kontakt@elsemarieshoej.dk
Telefon: 25 75 94 93

Book et uforplitende info opkald
Tilmeld Nyhedsbrev

Teamet bag landsbyfællesskabet

I 2016 opstod ideen til en ny bæredygtig bydel på Else Maries Høj. Gennem en række dialogmøder med eksisterende Alken-borgere og efterfølgende workshops, opstod nybyggergruppen, som siden har arbejdet med skabelsen af landsbyfællesskabet.

Jakobsen Huse er pioner i Danmark inden for bæredygtigt byggeri, og i samarbejde med nybyggergruppen, er der opstået et helt særligt DNA i projektet. Husene er samlet i to klynger af et- og halvandetplanshuse, der i forlængelse af den eksisterende gamle landsby, fortsætter et byrum der snor sig, skaber små miljøer i miljøet og på særlige steder åbner sig op til fællesarealer og natur.

Som i den gamle bykerne ligger husene i relativt tætte klynger, for så til gengæld at efterlade store grønne arealer med hjemhørende insekt- og dyrevenlige plantearter.

Teamet bag projektet udvides hele tiden med nye kommende beboere, som sammen i arbejdsgrupper giver levefællesskabet indhold. Vi arbejder med naturlegeplads, værksted, dyrehold, naturarealer og meget mere….

En tidlig inspiration til landsbyfællesskabet har været Hurdal Økolandsby, som ligger en times kørsel nord for Oslo. Her har beboerne sammen givet liv til en helt ny by. Et liv som er spiret nedefra. Og hvor de initiativer som får lov til at udvikle sig, er dem hvor initiativtagerne har noget for på egne vegne. Hvor dem der får ideerne også løfter dem. Hvor ideerne er kompasset og virkelysten er brændstoffet.

Download katalog